
I dag er der store krav til virksomheder og organisationer om både at være agile og fleksible og samtidig sikre en meningsfuld og harmonisk hverdag for deres medarbejdere.
Ved at fokusere på helhedsorienterede og bæredygtige løsninger tror jeg på, at vi kan forbedre trivsel og resultater - til gavn for både den enkelte og virksomheden.
Når både ledere og medarbejdere oplever indre og ydre ro, bliver vi mere innovative, kreative og finder bedre løsninger.
Jeg tilbyder skræddersyede løsninger, der hjælper med at skabe en mere bevidst hverdag, både på virksomheds- og individ niveau, med det formål at fremme udviklingen mod et mere mindfuldt arbejdsmiljø.
Jeg tilpasser organisationsudviklingsforløb til virksomheder, der ønsker at styrke deres strategi gennem tydelig værdisætning, fokus på at skabe de bedste betingelse for høje præstationer og at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere gennem mindful, balanceret arbejdsmiljø som både opbygger organisationen og medarbejderne.
Ofte er de største barriere for udvikling, præstation og trivsel de usynlige strategier og overbevisninger, som vi møder hverdagens udfordringer med. Det kan hverken løses gennem frugt- og kaffeordninger eller årlige trivselsdage. Den vigtigste investering på arbejdspladsen er at give både medarbejdere og ledere håndgribelige mentale og praktiske redskaber til at håndtere udfordringer på en konstruktiv måde og indføre små hverdagspraksisser, som kan øge på trivsel og præstation og være opbyggende for såvel virksomheden som de mennesker den består af.
Forløbet Mindful Work tilpasses til jeres virksomhed eller organisation og består af en række læringsworkshops, oplæg og mulighed for 1:1 coaching sessioner for både ledere og medarbejdere. I forløbet arbejder vi med strategier til håndtering af udfordringer, den kollegiale kultur og tiltag som skaber plads til mere mental ro, en øget kognitiv kapacitet og udvikling - for den enkelte og fællesskabet.


LEDELSESUDVIKLING - ET FORTROLIGT OG TRYGT RUM TIL UDVIKLING FOR DEN ENKELTE LEDER OG FOR LEDERGRUPPEN
At ledere skal tåle mere synes desværre at være en fremherskende forståelse mange steder.
Der stilles store og komplekse krav til nutidens ledere, som både skal kunne engagere, facilitere meningsskabelse, sikre følgeskab og fremdrift hos medarbejderne og samtidig selv håndtere et stort arbejdspres.
Som leder står du også ofte alene med komplekse beslutninger og store ansvar.
Derfor er ledelse i dag et højrisiko arbejdsmiljø, hvor det mere end nogensinde er nødvendigt at prioritere tiltag til personlig balance, for at kunne lede som et helt og autentisk menneske.
Jeg faciliterer lederudvikling med fokus på nærvær, refleksion og sparring i øjenhøjde. Her er der plads til både det svære og det meningsfulde. Gennem både individuelle samtaler og faciliterede ledercirkler styrkes du med værktøjer, til at stå i en hverdag med komplekse krav.
Hvis i er interesserede i at høre mere eller gerne vil høre hvordan jeg kan støtte jeres lederudvikling, så kontakt mig gerne.
"På vegne af vores lille forening vil jeg gerne sige tusind tak for en virkelig god aften. Jeg har fået mange tilbagemeldinger til dig. Det der går igen er at du er en dygtig og jordnær formidler, som forstår at omsætte tingene, så de ikke bliver langhårede og underlige. "
- Deltager og booker af foredrag
"Med værktøjerne fra forløbet oplevede jeg pludselig at kunne håndtere at være i en periode med stor usikkerhed"
- Deltager i Mindful Work forløb
"Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvad der er indenfor og udenfor min kontrol og kan give slip på det jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Det giver mere overskud"
- Deltager i Mindful Work forløb
"Jeg bruger særligt fokusskifte til at holde mit eget nervesystem roligt, hvis der er uro omkring mig"
- Deltager i Mindful Work forløb
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes